Siden slutningen af 1800-tallet har vinylpladen været vidne til musikkens udvikling - lige fra de tidlige dage til den måde, vi forbruger og oplever musik på i dag.

Den første vinylplade, som vi kender den i dag, blev introduceret i 1948 med opfindelsen af 33 omdrejninger pr. minut (RPM). Disse plader havde betydeligt bedre lydkvalitet end tidligere grammofonformater og begyndte gradvist at vinde popularitet. Mellem 1950'erne og 1970'erne blev vinyl det mest populære musikformat, indtil kassettebånd og CD'er dukkede op og forårsagede en alvorlig krise for vinylformatet.

På trods af streamingplatformenes fremkomst i 2000'erne har vinyl oplevet en bemærkelsesværdig genopblomstring og har cementeret sin position som det mest elskede format blandt kunstnernes fans og musikentusiaster.

Lad os sammen udforske produktionsprocessen - en rejse mellem fortid og fremtid.

Lad os starte med definitionen: vinylpladen er et musikformat, hvor lyde indgraveres på en cirkulær vinylplade. Vinylplader er fremstillet af polycarbonat eller PVC-vinyl og har en rille, der følger det indspillede musiks forløb, som aflæses af en nål, der omsætter rillens vibrationer til lyd gennem pladespilleren.

I dag findes vinylplader i tre forskellige formater - 12 tommer, 10 tommer og 7 tommer - og med to hastigheder - 33 1/3 eller 45 omdrejninger - afhængigt af pladefladerens varighed.

Hvad kommer først - lydoptagelsen eller vinylpladen? Produktionsprocessen af en vinylplade starter med Mastering, som i dag typisk er højopløselige digitale filer. Fra det allerførste øjeblik kan man se det omhyggelige arbejde udført af specialisterne: lydoptagelserne bliver lyttet igennem og efterfølgende optimeret med det formål at balancere den originale lyd med vinylafspilningens særlige egenskaber.

Når filerne er klar, går man videre til fremstillingen af acetatet: en masteroptagelse hvor lyden indskæres direkte i pladen. Fra dette acetat fremstilles matriksen (eller stamperen), som efterfølgende bruges til presning af alle de endelige vinylplader.

Acetatet skæres med en Neumann-drejebænk - disse legendariske maskiner som VMS 70 og VMS 80 er blandt de mest avancerede cutting-maskiner i verden. Kun få personer globalt besidder ekspertisen til at vedligeholde og betjene disse komplicerede maskiner effektivt, herunder specialister uddannet hos de legendariske studier på Abbey Road.

Men hvorfor anvendes stadig maskiner fra det forrige århundrede? Efter vinylens krise i 1990'erne blev forskning og udvikling af cutting-udstyr fuldstændig standset. VMS 80-maskinerne repræsenterer derfor stadig den absolutte top inden for lydkvalitet og industrielle præstationer - uovertrufne selv i dag.

Nu er det tid til at gå fra mastering-studiet til laboratoriet, hvor acetatet først affedtes og derefter påbegyndes forsølvningsfasen, udført manuelt. Da pressematriksen skal fremstilles i nikkel, er det nødvendigt at påføre et tyndt lag sølv, så materialet gennem en galvanisk proces kan fæstne sig på acetatets indskårne overflade.

Ved at løsne acetatet fra den nikkeldel, der har aflejret sig, får vi således negativet, som består af nikkel og sølv. En anden fase indebærer en ny galvanisk proces, hvor negativet gennem ny nikkelophobning på overfladen genererer et positiv, denne gang af 100% nikkel, som bliver lyttet igennem for at verificere, at der ikke er fremmede støjkilder udover musikken, skabt af den galvaniske proces.

Efter lytningen fortsættes en ny galvanisk proces med fremstillingen af stamperen - den egentlige matriks til presning af vinylplader. I denne fase sker en af de vigtigste kvalitetskontroller: da dette element kan påvirke det endelige lydresultat, afspiller en dedikeret specialist positivet på en pladespiller og lytter hele pladen igennem for at verificere, at den endelige kvalitet er optimal.

Først på dette tidspunkt begynder produktionen af de vinylplader, der skal lyttes til på pladespillere hos entusiaster verden over!

Vinylkrisen medførte, at maskinerne dedikeret til presning var næsten ubrugte i årtier: Det var i 2015, at de historiske ingeniører fra det svenske firma Phoenix Alpha genopbyggede og satte presserne i fuld drift igen.

Hvordan fungerer disse maskiner? Stamperne fra de to sider af vinylpladen (de omvendte matricer produceret under den galvaniske udvikling) monteres på pressens stempler, hvor materialet (som har form som små kugler) opvarmes og sendes til granulering for at skabe en PVC-klump af polyvinylklorid (PVC). Denne kan være sort eller i forskellige farver og vejer omkring 200 gram - denne klump presses sammen med etiketterne for at skabe en plade.

Pressecyklussen for hver vinylplade er omkring 27 sekunder, varierende afhængigt af materialetype. Den ydre del af den pressede vinylplade beskæres, og beskæringsaffaldet genbruges for at maksimere spildreduktion.

Under presningsfasen udføres yderligere kvalitetskontroller, der omfatter korrekt montering af stamperne på pressen, temperaturkontrol af PVC-klumpen brugt til presning, korrekt afkøling af vinylpladen samt visuel verifikation af pladeoverfladen. Desuden udføres stikprøvekontrol med lytning af den pressede plade.

På dette tidspunkt er pladen klar til at blive indsat i sit gatefold eller omslag, og hermed lukkes produktionscyklussen for vores elskede vinylplader. Et produkt, som vi stadig i dag kan betegne som håndværk, og som bærer både musikkens fortid og fremtid med sig: overlegen lydkvalitet, bæredygtig produktion og ikke mindst den unikke oplevelse af at opleve musikken fysisk.